I
lørdags kom vi hjem fra Holland igen...
Vi havde denne gang i december 2 formål med turen:
Hans' søster Ann og hendes mand Martin ville fejre guldbryllup d. 4. og
d. 13. var vi inviteret til stiftelsesfest i en boligforening Hans var med til at oprette
i Kerkdriel for 40 år siden. Først var det meningen, vi skulle køre fra Danmark og
tilbage 2 gange...men vi valgte at blive dernede og bruge de mellemliggende dage
andre ting.
Vi havde denne gang i december 2 formål med turen:
Hans' søster Ann og hendes mand Martin ville fejre guldbryllup d. 4. og
d. 13. var vi inviteret til stiftelsesfest i en boligforening Hans var med til at oprette
i Kerkdriel for 40 år siden. Først var det meningen, vi skulle køre fra Danmark og
tilbage 2 gange...men vi valgte at blive dernede og bruge de mellemliggende dage
andre ting.
På
udturen overnattede vi i Tyskland i Werlte. Vi havde bestilt plads
på et gammelt
hotel, der reklamerede med bed and breakfast. Der var hundekoldt på værelset og ingen
andre gæster. Der var sikkert først lukket op for radiatoren på værelset umiddelbart før vi kom.
Vi fik dog varmen efter en dejlig tysk grønlangkål på et julepyntet hotel i nærheden, men jakken
måtte forblive på, da vi sad og fordrev tiden restene af aftenen med vore computere, der var med.
Der var dog ingen internetadgang.
Vi var inviteret til reception om eftermiddagen torsdag d. 4. om eftermiddagen i
"Den sorte tulipan" i Lisse. http://www.museumdezwartetulp.nl/
Stedet er et museum for blomsterløgdyrkning i Holland og rummer i dag nogle flotte store
lokaler velegnet tilsammenkomst af 60-70 mennesker.
Guldbrudeparrets store børn havde lavet en billedserie, der via projektor kørte på den ene
væg i lokalet. En rigtig god ide.
Her kunne man se Ann og Martins forældre, deres barndom, ungdom og hele livet med familien
frem til i dag. Der var rigtig mange billeder at se på imens der blev drukket kaffe og spist kager
rundt omkring ved bordene i lokalet.
hotel, der reklamerede med bed and breakfast. Der var hundekoldt på værelset og ingen
andre gæster. Der var sikkert først lukket op for radiatoren på værelset umiddelbart før vi kom.
Vi fik dog varmen efter en dejlig tysk grønlangkål på et julepyntet hotel i nærheden, men jakken
måtte forblive på, da vi sad og fordrev tiden restene af aftenen med vore computere, der var med.
Der var dog ingen internetadgang.
Vi var inviteret til reception om eftermiddagen torsdag d. 4. om eftermiddagen i
"Den sorte tulipan" i Lisse. http://www.museumdezwartetulp.nl/
Stedet er et museum for blomsterløgdyrkning i Holland og rummer i dag nogle flotte store
lokaler velegnet tilsammenkomst af 60-70 mennesker.
Guldbrudeparrets store børn havde lavet en billedserie, der via projektor kørte på den ene
væg i lokalet. En rigtig god ide.
Her kunne man se Ann og Martins forældre, deres barndom, ungdom og hele livet med familien
frem til i dag. Der var rigtig mange billeder at se på imens der blev drukket kaffe og spist kager
rundt omkring ved bordene i lokalet.
Efter megen
snak var der en rundvisning med guide i museet.
Guldbrudeparret havde i invitationen ikke ønsket sig gaver. Derimod bad de i stedet de gæster,
der ville være opmærksomme lægge et beløb i en kasse, der var stillet op. Beløbet ville de give
til kræftramte børn. (Dette har jeg efterhånden oplevet til mange familiefester i Holland. Man
ønsker kun gaver, der vil blive givet til et eller andet godt formål.. og der er IKKE noget kort,
hvor man kan se, hvem der giver hvor meget..)
Man forventer heller ikke, at alle gæster kommer med gaver. Der er ikke noget forventende
gavebord, som vi danskere stiller op. Jeg kan virkelig godt lide den form.
I hverdagen køber vi jo selv de ting vi har brug for eller ønsker os..
og pynteting til hjemmet... dem vil vi helst selv vælge.
For mig er f.eks. gavebytteriet efter jul her i Danmark helt ude af proportion.
Guldbrudeparret havde i invitationen ikke ønsket sig gaver. Derimod bad de i stedet de gæster,
der ville være opmærksomme lægge et beløb i en kasse, der var stillet op. Beløbet ville de give
til kræftramte børn. (Dette har jeg efterhånden oplevet til mange familiefester i Holland. Man
ønsker kun gaver, der vil blive givet til et eller andet godt formål.. og der er IKKE noget kort,
hvor man kan se, hvem der giver hvor meget..)
Man forventer heller ikke, at alle gæster kommer med gaver. Der er ikke noget forventende
gavebord, som vi danskere stiller op. Jeg kan virkelig godt lide den form.
I hverdagen køber vi jo selv de ting vi har brug for eller ønsker os..
og pynteting til hjemmet... dem vil vi helst selv vælge.
For mig er f.eks. gavebytteriet efter jul her i Danmark helt ude af proportion.
Efter
rundgangen på museet var der dækket op på
middagsborde hver til 8-10 personer.
Der havde været mange gæster til receptionen, der nu forlod selskabet og vi var ca. 60-70
tilbage til middagen, der bestod af noget med laks som forret, en sammenkogt ting med
kartoffelmos og grønt som hovedret og en fin isdessert.
Det hele var overstået kl. ca. 21, hvor resten af selskabet opløstes...
(noget anderledes end i Danmark, hvor man ofte har musik og dans efter sådan en middag..
og hvor festens succes måles på, hvor sent folk går hjem).
Her sagde guldbrudeparret farvel til hver enkelt med en lille fint indpakket pose pebernødder
som tak fordi vi var kommet.
Vi var blevet tilbudt overnatning og havde fået nøgle til Cor og Lia i deres nye hus. De var selv
ude til Sinterklasfest med børn og børnebørn. Vi fik dog snakket lidt, da de kom hjem og spiste
hyggelig morgenmad med Lia, hvorefter turen gik til Montfort, hvor vi indlogerede os på en
hollandsk bondegård, hvor de havde indrettet et tidligere bagehus til "bed and breakfast"
Vi ankom ved middagstid fredag og gik en tur i byen, hvor Hans' yngste søn, svigerdatter
og de 2 børnebørn Lana og Mats bor.
Vi var inviteret til Sinterklaas fest hos dem søndag eftermiddag og skulle have tiden til at gå
resten af fredagen, hele lørdagen og søndagen frem til kl. 16.
Jeg fik Hans overtalt til alene at køre en tur ind for at besøge børnene, de ser ikke hinanden
så tit. Jeg blev på bondegården.
Det var et dejligt sted at logere. Vi havde vore computere med og kunne bruge et par dage
før Sinterklass til at surfe lidt, kikke på Hobbynettet.dk og chatte lidt med Kirsten i Vejle.
Der var trådløst internet på gården til fri afbenyttelse for os. Jeg fik også ryddet en del op
i mine billedmapper.
Der havde været mange gæster til receptionen, der nu forlod selskabet og vi var ca. 60-70
tilbage til middagen, der bestod af noget med laks som forret, en sammenkogt ting med
kartoffelmos og grønt som hovedret og en fin isdessert.
Det hele var overstået kl. ca. 21, hvor resten af selskabet opløstes...
(noget anderledes end i Danmark, hvor man ofte har musik og dans efter sådan en middag..
og hvor festens succes måles på, hvor sent folk går hjem).
Her sagde guldbrudeparret farvel til hver enkelt med en lille fint indpakket pose pebernødder
som tak fordi vi var kommet.
Vi var blevet tilbudt overnatning og havde fået nøgle til Cor og Lia i deres nye hus. De var selv
ude til Sinterklasfest med børn og børnebørn. Vi fik dog snakket lidt, da de kom hjem og spiste
hyggelig morgenmad med Lia, hvorefter turen gik til Montfort, hvor vi indlogerede os på en
hollandsk bondegård, hvor de havde indrettet et tidligere bagehus til "bed and breakfast"
Vi ankom ved middagstid fredag og gik en tur i byen, hvor Hans' yngste søn, svigerdatter
og de 2 børnebørn Lana og Mats bor.
Vi var inviteret til Sinterklaas fest hos dem søndag eftermiddag og skulle have tiden til at gå
resten af fredagen, hele lørdagen og søndagen frem til kl. 16.
Jeg fik Hans overtalt til alene at køre en tur ind for at besøge børnene, de ser ikke hinanden
så tit. Jeg blev på bondegården.
Det var et dejligt sted at logere. Vi havde vore computere med og kunne bruge et par dage
før Sinterklass til at surfe lidt, kikke på Hobbynettet.dk og chatte lidt med Kirsten i Vejle.
Der var trådløst internet på gården til fri afbenyttelse for os. Jeg fik også ryddet en del op
i mine billedmapper.
Søndag
eftermiddag var der Sinterklaasfest og jeg har skrevet
lidt derom her
http://www.hobbynettet.dk/forum/viewtopic.php?t=4111
Mandag morgen kørte vi til Tyskland, hvor vi havde bestilt et wellnessophold i 2 dage.
Det var på et Hotel Maritim i Sassendorf
http://www.maritim.de/typo3/deutsch/hotels/hotels/hotel-schnitterhof-bad-sassendorf.html
Vi havde bestilt helkropsmassage, hvilket var med i prisen for de 2 dage.
Hotellet var lækkert og maden dejlig med mange valgmuligheder, men...
Vore computere kom ikke i brug. De reklamerede med internet på værelserne.
Det var der også... men mod ekstra betaling for at være online.... 8 Euro pr. time!
Ikke tale om. Swimmingpool og sauna var med i prisen, men solarium ikke, ligesom
flere andre ting skulle betales ekstra. Det gider vi altså ikke, ej heller det pres der var
fra massagedamen for at købe hendes produkter.
Bad Sassendorf er en lille kurby uden særlig mange forretninger.
Jeg ville gerne se på garn... og det fandt jeg i Bad Padderborn ikke langt derfra.
http://www.hobbynettet.dk/forum/viewtopic.php?t=4111
Mandag morgen kørte vi til Tyskland, hvor vi havde bestilt et wellnessophold i 2 dage.
Det var på et Hotel Maritim i Sassendorf
http://www.maritim.de/typo3/deutsch/hotels/hotels/hotel-schnitterhof-bad-sassendorf.html
Vi havde bestilt helkropsmassage, hvilket var med i prisen for de 2 dage.
Hotellet var lækkert og maden dejlig med mange valgmuligheder, men...
Vore computere kom ikke i brug. De reklamerede med internet på værelserne.
Det var der også... men mod ekstra betaling for at være online.... 8 Euro pr. time!
Ikke tale om. Swimmingpool og sauna var med i prisen, men solarium ikke, ligesom
flere andre ting skulle betales ekstra. Det gider vi altså ikke, ej heller det pres der var
fra massagedamen for at købe hendes produkter.
Bad Sassendorf er en lille kurby uden særlig mange forretninger.
Jeg ville gerne se på garn... og det fandt jeg i Bad Padderborn ikke langt derfra.
Onsdag
kørte vi et par hundrede km. tilbage til Holland til
Rheden, hvor Hans.s ældste søn bor.
Han var på arbejde og vi nussede rundt i de kolde gader hele dagen til han kom hjem
og vi besøgte ham om aftenen. Herefter overnattede vi i Velp igen Bed and breakfast et dejligt sted,
hvor vi havde soverum og opholdsstue helt for os selv.
Torsdag besøgte vi en udstilling i Nijmegen: Luxe Decadentie
www.museumhetvalkhof.nl
Vi lånte en hovedtelefon med en elektronisk guide og kunne gå i ro og mag og få forklaret
de mange ting fra romertiden med gladiatorer og fornem luksus.
Om aftenen havde vi bestilt bord til 8 personer her
http://www.restaurantderuif.nl/Pages/main.html
Engang i 60-70-erne gik Hans og hans kone i protestmarch mod atomkraft og raketopstilling
i Holland og her mødte 4 unge par hinanden. Jeg er nu kommet i stedet for Tineke, der døde
i 1998 og vi 8 mødes stadig. Denne gang ville vi invitere dem for at fejre at Hans sidste år blev 70,
jeg bliver d. 30 december nu 75 og... det er 10 år siden vi mødtes første gang.
Fredag d. 12. var sidste dag i Holland.
Vi kørte til Kerkdriel og var til reception og middag med en masse mennesker i den boligforening,
Hans var med til at stifte for 40 år siden.
Lørdag gik turen endelig hjem.
For mig var det et hårdt program.
Det var dejligt at komme i sin egen seng igen.
Han var på arbejde og vi nussede rundt i de kolde gader hele dagen til han kom hjem
og vi besøgte ham om aftenen. Herefter overnattede vi i Velp igen Bed and breakfast et dejligt sted,
hvor vi havde soverum og opholdsstue helt for os selv.
Torsdag besøgte vi en udstilling i Nijmegen: Luxe Decadentie
www.museumhetvalkhof.nl
Vi lånte en hovedtelefon med en elektronisk guide og kunne gå i ro og mag og få forklaret
de mange ting fra romertiden med gladiatorer og fornem luksus.
Om aftenen havde vi bestilt bord til 8 personer her
http://www.restaurantderuif.nl/Pages/main.html
Engang i 60-70-erne gik Hans og hans kone i protestmarch mod atomkraft og raketopstilling
i Holland og her mødte 4 unge par hinanden. Jeg er nu kommet i stedet for Tineke, der døde
i 1998 og vi 8 mødes stadig. Denne gang ville vi invitere dem for at fejre at Hans sidste år blev 70,
jeg bliver d. 30 december nu 75 og... det er 10 år siden vi mødtes første gang.
Fredag d. 12. var sidste dag i Holland.
Vi kørte til Kerkdriel og var til reception og middag med en masse mennesker i den boligforening,
Hans var med til at stifte for 40 år siden.
Lørdag gik turen endelig hjem.
For mig var det et hårdt program.
Det var dejligt at komme i sin egen seng igen.