Mystery stole 2007

Mystery stole 2007 var et sjovt projekt at være med til. Opskriften kom fra Melani i USA og ingen anede, hvordan slutresultatet ville blive, da vi begyndte. Vi var flere tusinde kvinder over hele kloden, der havde meldt os til projektet.

Een gang om ugen kom der en smule af et diagram og alle strikkede som gale for at være klar til at gå videre med fortsættelsen, der kom næste fredag. Der blev lagt billeder ind i gruppen af de forskellige arbejder.

De så vidt forskellge ud, forskellige farver, forskellige tykkelser garn..

Jeg har aldrig strikket lace før.. Mit garn er købt i USA - perlerne ligeså...

Jojo... der er strikket perler ind. Ganske små bitte som ikke kan ses på mine billeder. Der var en del spekulationer om, hvordan man fik dem ind i stolaen. Skulle man have perlerne på en ekstra tråd ? Nej...Det var meget smartere: På diagrammet var masken, hvor perlen skulle sidde med en rød farve.

Når man skulle til at strikke den maske tog man blot en perle på en tynd hækkelnål, tog fat i masken med hækkelnålen og hev den igennem perlen.

Derpå var masken klar til at stirkke - og perlen sad, hvor den skulle.

Det var absolut ikke TV-strikkearbejde... Det var af og til heller ikke noget man kunne snakke til. Jeg måtte gå for mig selv.... og af og til talte jeg med STORE BOGSTAVER, når jeg havde strikket forkert og måtte tage tilbage.

Da vi var kommet et langt stykke vej skete der pludselig en drastisk forandring. Der skulle strikkes en "vinge" på. Hvad pokker ? Jeg var meget i tvivl...men fuldførte, som planlagt af Melani. Stolaen blev nu asymmetrisk fordi "vingen" var med et helt andet mønster. Jeg synes også det var et pænt mønster, men hvis jeg skulle strikke den igen, ville jeg nok lave den symmetrisk.

.... men sjovt var det

 

Seneste updatering : 26.10.2016